Priser
Herunder finder du et overblik over alle vores priser, bl.a. skolepenge, indmeldelsesgebyr, SFO m.fl.
Vil du høre mere om skolen, undervisningen eller SFO’en, er du velkommen til at kontakte os på telefon 5370 5901.
Skolepenge
Fra 1. august 2024 udgør skolepenge kr. 1.800,- pr. måned inkl. bogpenge og kopiering. Der betales skolepenge i 12 måneder.
Der gives 25% søskenderabat for 2. barn og 50% for efterfølgende børn i samme husstand.
Skolepenge betales månedsvis forud senest den sidste bankdag i måneden og dækker udgifter vedrørende undervisning.
Indmeldelsesgebyr
Indmeldelsesgebyr udgør pr. 1. august 2024 kr. 5.400,- svarende til 3 måneders skolepenge pr. barn.
Skolen sender en opkrævning og beløbet indbetales til Fælleskassen konto 8411-2069711.
Husk at angive navn på eleven på overførslen.
SFO
SFO udgør pr. 1. november 2021 kr. 1.100,- pr. måned.
Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke, men der vil ikke blive opkrævet skolepenge i udmeldelsesperioden. 9. klasse udmeldes automatisk 30. juni.
Har man som forældre ikke lagt 16 timers arbejde på skolen, inden eleven stopper, vil ikke erlagte forældretimer blive opkrævet med kr. 400,- pr. manglende time.
Førskoleordning
Førskoleordning april – juli udgør kr. 2.900,- pr. måned.
Hvis man frafalder pladsen efter tilsagn og inden start, mister man indmeldelsesgebyret ellers gælder regler under udmeldelse.
Manglende betaling
Ved manglende betaling sender skolen en ny faktura/rykker.
Efterfølgende rykkere pålægges et gebyr på kr. 50,- pr. gang.
Efter 3 rykkere indkaldes til samtale, om elevens fortsættelse på skolen.
Friplads
Ansøgningsskema lægges på Skoleintra i juni måned for det kommende skoleår. Skemaet skal senest være udfyldt og returneret til skolen medio august.
Skolen træffer beslutning om, hvem der får fripladstilskud. Når fripladsansøgningerne er blevet behandlet i december, kan evt. allerede tildelt fripladstilskud for skoleåret blive reguleret.
Endeligt fripladstilskud meddeles familierne omkring årsskiftet.
Indskrivning til venteliste
Optagelse på venteliste udgør kr. 300,-.
Forældre til nye 0. klasses ansøgere bliver indkaldt til fællesmøde i løbet af efteråret. Efterfølgende indkaldes til individuelle samtaler.
Optagelse til øvrige klasser sker efter en optagelsessamtale, som kan munde ud i et 14 dages besøg i den pågældende klasse. Herefter evalueres en evt. optagelse.