
Priser
Herunder finder du et overblik over alle vores priser, bl.a. skolepenge, indmeldelsesgebyr, SFO m.fl.
Vil du høre mere om skolen, undervisningen eller SFO’en, er du velkommen til at kontakte os på telefon 5370 5901.
Skolepenge
Fra 1. august 2024 udgør skolepenge kr. 1.800,- pr. måned inkl. bogpenge og kopiering. Der betales skolepenge i 12 måneder.
Der gives 25% søskenderabat for 2. barn og 50% for efterfølgende børn i samme husstand.
Skolepenge betales månedsvis forud senest den sidste bankdag i måneden og dækker udgifter vedrørende undervisning.
Indmeldelsesgebyr
For elever, som er startet på skolen pr. 1. oktober 2026 eller senere skal betale et indmeldelsesgebyr på kr. 5.400,- , som ikke tilbagebetales. Det betyder, at der betales skolepenge i opsigelsesperioden, som er løbende måned +30 dage.
Skolen sender en opkrævning og beløbet indbetales til Fælleskassen konto 8411-2069711.
Husk at angive navn på eleven på overførslen.
Elever, som er indmeldt inden 1. oktober 2026, har betalt depositum svarende til 3 måneders skolepenge. Dette depositum vil fortsat dække 3 måneders opsigelse. Der betales derfor ikke skolepenge i opsigelse perioden.
Per 1. januar 2027 udgør indmeldelsesgebyret kr. 5.500,-.
SFO
SFO udgør pr. 1. januar 2026 kr. 1.250,- pr. måned.
Udmeldelse skal ske skriftligt. Udmeldelse er løbende måned +30 dage.
Udmeldelse
For elever, som er startet 1. oktober 2026 eller senere, er udmeldelsesvilkårene løbende måned +30 dage. Indmeldelsesgebyret tilbage betales ikke.
For elever, startet tidligere end 1. oktober 2026, gælder 3 måneders opsigelse ved udmeldelse. Depositummet tilbage betales ikke, men der betales ikke skolepenge i de sidste 3 måneder.
Elever i 9. klasse, startet før 1. oktober 2026, betaler ikke skolepenge i april, maj og juni.
Elever i 9. klasse, startet efter 1. oktober 2026, betaler skolepenge t.o.m. juni. Indmeldelsesgebyret tilbage betales ikke.
Førskoleordning
Førskoleordning april – juli udgør kr. 3.050,- pr. måned.
Hvis man frafalder pladsen efter tilsagn og inden start, mister man indmeldelsesgebyret ellers gælder regler under udmeldelse.
Manglende betaling
Ved manglende betaling sender skolen en ny faktura/rykker.
Efterfølgende rykkere pålægges et gebyr på kr. 50,- pr. gang.
Efter 3 rykkere indkaldes til samtale, om elevens fortsættelse på skolen.
Friplads
Ansøgningsskema lægges på Skoleintra i juni måned for det kommende skoleår. Skemaet skal senest være udfyldt og returneret til skolen medio august.
Skolen træffer beslutning om, hvem der får fripladstilskud. Når fripladsansøgningerne er blevet behandlet i december, kan evt. allerede tildelt fripladstilskud for skoleåret blive reguleret.
Endeligt fripladstilskud meddeles familierne omkring årsskiftet.
Indskrivning til venteliste
Optagelse på venteliste udgør kr. 300,-.
Forældre til nye 0. klasses ansøgere bliver indkaldt til fællesmøde i løbet af efteråret. Efterfølgende indkaldes til individuelle samtaler.
Optagelse til øvrige klasser sker efter en optagelsessamtale, som kan munde ud i et 14 dages besøg i den pågældende klasse. Herefter evalueres en evt. optagelse.


