Definition på mobning

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

  • At latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne

  • At udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden

  • At sprede skadelige rygter

  • Flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter

  • Bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort

  • At true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange

  • At tage eller ødelægge den andens ting

  • At slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil

Målsætning

  • Det er Jersie Lilleskoles målsætning at være fuldstændig mobbefri.

  • Mobberi tolereres ikke hverken fysisk, verbalt eller digitalt!

  • Både børn, forældre og ansatte er ansvarlige for, at målsætningen nås.

  • Både børn, forældre og ansatte skal kende antimobbestrategien.

  • Alle elever skal være glade for at komme i skole og SFO hver dag.

Forebyggelse

  • Alle klasser samt SFO skal have fokus på og arbejde med elevernes/børnenes sociale kompetencer samt klassens/børnenes sociale liv og tryghed

  • Alle klasser udarbejder egne ”spilleregler” for at fremme den sociale trivsel og forståelse

  • Både lærere, pædagoger og forældre skal have daglig fokus på det enkelte barns trivsel

  • Mobning er en del af undervisningen i temaugen i uge 6

  • Elever og personale skal tale pænt til og om hinanden

  • Skolen går ud fra, at forældre taler pænt om skolens andre børn, andre forældre samt lærere

  • I forbindelse med børnefødselsdage inviteres alle pigerne, alle drengene, hele klassen eller ingen

  • Elevrådet er involveret i både forebyggelse og bekæmpelse af mobning

Handlingsplan

Skole og hjem skal sammen hjælpe hinanden med at løse eventuelle problemer, hvorfor det er vigtigt straks at kontakte ”hinanden”, såfremt man oplever, at et barn bliver mobbet eller er en mobber, således at foranstaltninger kan iværksættes.

Hvis der er mistanke om mobning , træder følgende handlingsplan i kraft:

  • Alle klasser samt SFO skal have fokus på og arbejde med elevernes/børnenes sociale kompetencer samt klassens/børnenes sociale liv og tryghed

  • Alle klasser udarbejder egne ”spilleregler” for at fremme den sociale trivsel og forståelse

  • Både lærere, pædagoger og forældre skal have daglig fokus på det enkelte barns trivsel

  • Mobning er en del af undervisningen i temaugen i uge 6

  • Elever og personale skal tale pænt til og om hinanden

  • Skolen går ud fra, at forældre taler pænt om skolens andre børn, andre forældre samt lærere

  • I forbindelse med børnefødselsdage inviteres alle pigerne, alle drengene, hele klassen eller ingen

  • Elevrådet er involveret i både forebyggelse og bekæmpelse af mobning

Du/I som forældre

  • Tag dit barn alvorligt og støt op

  • Tag fat i den pågældende klasselærer eller skolelederen og fortæl om hændelsen. Klasselæreren iværksætter derefter handlingsplan

  • Tro på at problemet kan løses

  • Tal ikke negativt om mobberen/mobbernes person – kun om hans/hendes/deres adfærd